Afslappende Fortællinger til Børn og Voksne
Hvad får man ud af at lytte til en børnefortælling af Stig Seberg?
Målet med fortællingerne er at give børn en god,
rolig nattesøvn eller en pause i løbet af dagen, hvor de f.eks. kan sidde og tegne lidt, mens de lytter til en historie. Historierne er også rigtig gode til køreturen, hvor ungerne keder sig på bagsædet og hele tiden spørger: “Hvornår er vi der?”
“Historien Om” er en serie af afslappende børnehistorier
skabt med brug af teknikker fra mindfulness for at give barnet et roligt øjeblik af væren i stedet for gøren. Børnehistorier af Stig Seberg giver børn og barnlige sjæle mulighed for at slappe lidt af i en tid, hvor det af og til går lidt for hurtigt. Historierne indeholder ikke store dramaer og klimaks, som aktiverer hjernen, men derimod et roligt og afslappende tempo så du kan slappe lidt af, mens du lytter til historien. Børnehistorierne inviterer lytteren indenfor i et roligt univers. Inspirationen til historiefortællingen kommer bla. fra Thomas Winding og Ole Lund Kirkegaard.
25 børnefortællinger der giver ro
”Historien om …" 1, 2 og 3 er nu på gaden og har hver især ca. 1 times afslappende fortællinger. Endvidere er albummet "Historien om...nisserne" også udgivet - med ialt 90 minutters afslappende julestemning. "Historien om..." er afprøvet på skoler med børn i alderen 5 til 9 år, og lærerne fortæller, at børnene har fundet mere ro i hverdagen. Historierne er skabt ud fra principper kendt fra mindfulness, og de er designet, så de skaber ro og nærvær hos den, der lytter. Der er ingen forstyrrende musik eller billeder, kun den rene fortælling – ligesom i gamle dage.